TERMS
Forretningsbetingelser
1. Gyldighed
All terms regarding DomainSalg ApS is subject to Danish law, this is also why our terms are written in Danish.
Som kunde hos DomainSalg ApS (efterfølgende benævnt DomainSalg/Domainsalg.dk) accepteres vores forretningsbetingelser, som en bindende del af aftalegrundlaget. Disse er gældende uanset om du accepterer aftalen i forbindelse med køb af et domæne, eller ved accept heraf ved brug af eller adgang til et produkt og /eller service leveret af DomainSalg ApS, CVR nr. 29135789.
2. Aftalegrundlag
DomainSalg har til formål at videresælge domæner. Når du køber et domæne, vil du efter betalingen overtage samtlige rettigheder, herunder betaling af den årlige afgift til Punktum dk A/S (Tidligere DK Hostmaster A/S).
Læs mere omkring overdragelse af et domænenavn
3. Betaling & Leverings
Betaling af et domæne sker forud for overdragelse heraf. Ved køb på Domainsalg.dk bekræfter du at have læst og accepteret nærværende forretningsbetingelser. Du modtager efter betaling af domænet en faktura indeholdende detaljer for købet. Alle domæne priser på Domainsalg.dk vises ekskl. moms, hvilket tilskrives i købskurv.
Ved køb på Domainsalg.dk oprettes der ikke en brugerprofil, hvorved alt dokumentation for køb sker ved modtagelse af fremsendte betalingsfaktura til den under købet indtastede e-mailen adresse.
Modtages fakturaen ikke i din e-mail indbakke skal du kigge i din SPAM-folder og /eller tale med din mailudbyder. DomainSalg kan på ingen måde stilles til ansvar for ikke modtaget faktura. Ønsker du genfremsendelse heraf faktureres du forud herfor et administrationsgebyr på 650,- ekskl. moms.
Alle betalinger på Domainsalg.dk sker via betalingstjenesten Stripe.com
3.1. Bruger-id/User-id
Det er vigtigt at du indtaster det korrekte punktum.dk (tidligere DK-Hostmaster) bruger-id/User-id hvortil overdragelse af domænet skal foretages, da denne handling efterfølgende ikke kan ændres. DomainSalg kan på ingen måde stilles til ansvar for ikke korrekt overdragelse af domæne ved forkert indtastet punktum.dk (tidligere DK-Hostmaster) bruger-id/User-id. Ved forkert overdragelse er det alene dit ansvar at kontakte punktum.dk for udredelse heraf. DomainSalg vil assistere i det omfang dette er os muligt.
4. Fortrydelsesret
Domæner er ikke omfattet af forbrugeraftalelovens bestemmelser om fortrydelsesret, jf. undtagelsen herfor i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13. Der er dermed ikke fortrydelsesret på køb af domæner på Domainsalg.dk
4.1. Vedrørende domænenavne
Ved køb at domænenavne gælder foruden Domainsalgs forretningsbetingelser, de betingelser, som er fastsat for den pågældende endelse af domænet (f.eks.: .dk, .com, .org, .net). Du er forpligtet til at gøre dig bekendt med disse, da du ved accept af Domainsalgs forretningsbetingelser automatisk accepterer de betingelser, som er gældende for det pågældende domænes endelse – herunder f.eks. .dk domænet
5. Cookie- og privatlivspolitik
Læs hvordan dine personoplysninger behandles under Cookie- og privatlivspolitik
6. Ændringer, Fusion & Salg
DomainSalg forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at kunne ændre nærværende forretningsbetingelser samt priser for salg af det enkelte domæne. De enkelte ændringer annonceres alene på Domainsalg.dk Domainsalg.dk kan uden yderligt varsel fusionere eller sælges, hvis DomainSalg ønskes dette.
7. Lovvalg og værneting
Du som værende kunde på Domainsalg.dk er underlagt dansk lovgivning og enhver tvist, der måtte opstå omkring anvendelse heraf, skal afgøres ved virksomhedens hjemby.